Ungdomshuset

Tirsdag d. 16. juli 2006:

Ungdomshuset:

Det var virkelig sjovt at male sjovere end sidst! Vi malede underetagen for nogle måneder siden, og vi gjorde det samme dengang som i dag. Vi startede med at kaste malingen op på væggene, så det sprøjtede ud over os alle.
Det er langt sjovere end det efterfølgende normale malearbejde, og folk laver små kunstværker og tegninger, inden vi fordeler farven jævnt ud over væggene.

Vi var alle sammen ret hurtigt gule, specielt fordi folk jagtede hinanden rundt i rummene med maling på hænderne og truslen om at tvære malingen af på hinanden.

Jeg snakkede lidt med dem, der var med sidste gang, men jeg faldt også i snak med to piger. De er ikke fra København, og det er første gang, de er her alene. Den ældste er nogenlunde ligeså gammel som mig og hedder Hanne, mens den yngste er 14 eller 15 og hedder Marie. Marie var sjovest og meget imødekommende, og vi snakkede faktisk det meste af dagen. Hun fortalte mig om sine forældre, som var separerede, og at hun var sikker på, at hendes far havde en affære. Jeg mærkede den der boblende frustration, men jeg ville ikke fortælle om de andre sørgelige tilfælde, jeg havde mødt i dag, for så blev hun bare mere mismodig.

Jeg lyttede mest og slog fast, at verden i al almindelighed virkelig er fucked.

Men hun tog det faktisk fint, hun var ret cool og jokede endda med, at hun nu kunne være mere i København og male flere huse gule, fordi hendes fars lejlighed lå mere centralt.



Her er som lovet et billede af den første gule malerklat i Ungdomshuset.




Jeg fik også allernådigst et par billeder af Marie og Hanne.



Tiden gik stærkt, og solen skinnede på de solgule vægge, så malingen tørrede hurtigt. Marie og hendes veninde smuttede tidligt, de skulle nå et tog og bagefter med bussen først. Hun skulle huske at ringe til sin mor. Jeg glemte helt at få hendes efternavn, hvilket er ret ufedt. Måske ser jeg hende i København igen en anden dag!